Åbent hus: DoubleCrop og SoilVeg

Øko-dyrkning af højværdi-rækkeafgrøder: Dobbeltdyrkning, plantebaserede gødninger, reduceret jordbearbejdning og vinterplantedække.

18.10.2017 | Tina Lillelund Magaard

Dato man 30 okt
Tid 14:00 15:30
Sted Institut for Fødevarer, Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Der holdes Åbent Hus for alle interesserede mandag d. 30. okt. kl. 14:00 til 15:30 hvor Hanne Lakkenborg Kristensen og Jørn Nygaard Sørensen fortæller om forsøgene. Sted: Institut for Fødevarer, AU, Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev.

Projekterne DoubleCrop og SoilVeg handler om forbedret udnyttelse af jord og ressourcer i økologiske dyrkningssystemer for grøntsager med grønafgrøder. I det nye DoubleCrop arbejdes med intensive systemer med kulturer med kort sæson, overlappende dyrkningsperioder, optimeret næringsstofforsyning uden dyregødning og med efterafgrøder (læs mere i folder). I det andet forsøgsår i SoilVeg arbejdes med direkte plantning af kål i en tromlet (roller crimped) grønafgrøde uden jordbearbejdning. Der testes flere arter af grøngødning og efterafgrøder i forhold til fx kuldetolerance.

Food, Åbent hus, DCA