Find løsninger på Agro & Food problemer // Workshop

Find løsninger på Agro & Food problemer // Workshop. Arrangeret af Food ehub.

26.09.2018 | Tina Lillelund Magaard

Dato ons 31 okt
Tid 16:15 18:15
Sted Kathrinebjerg, Bygning 5128, lokale 217, Aarhus

Forbrugerne er begyndt at kræve gennemsigtighed og selv i de mest landlige provinsbyer købes der flere og flere økologiske produkter. Bæredygtighed er det nye smarte udtryk, men under overfladen er der virkelige og meget voldsomme forandringer i gang på Agro & Fødevaremarkedet. Oven i dette presses der på fra politisk side frem mod den berømte 2050 ”deadline”, hvor vi vil runde de 10 milliarder mennesker, som skal brødfødes her på jorden.
Kort sagt: Der er masser af plads til ideer om nye produkter og services. Markedet – og verden (!) – råber faktisk på nye løsninger.   

På denne workshop får du lejlighed til at diskutere og idéudvikle forslag til nye agro- og fødevareløsninger. Du mødes med andre studerende, men også med Food ehub forretningsfolk og en forsker, så vi sammen kan føre ambitiøse og realistiske samtaler.

På sidste workshop havde vi seriøse diskussioner om reduktionen af Methan gasser i kostalde, men diskussionerne og gruppearbejdet vil føre os derhen, hvor dine ideer og meninger tager os hen.

Vi bruger samme form og fremgangsmåde, som ved første workshop:
- intro om Food ehub
- fagligt baseret ideudvikling i grupper efter ”double diamant” modellen fra Desigh Thinking
- Outtro: Næste skridt og opfølgning

Note: Workshoppen er åben for alle studerende ved AU.

HVIS du gerne vil have noget at spise undervejs i workshoppen, så send en mail på agj@food.au.dk, så Anders ved hvor meget mad han skal bestille :-)        

Food, Workshop