Danmark kan selv dyrke alt proteinet til sine husdyr

I stedet for at importere store mængder proteinråvarer fra udlandet kan vi selv producere protein nok til husdyrene og til at supplere vores egne behov.

10.08.2018 | Janne Hansen

Tang kan både være en alternativ kilde til protein og bidrage til at fjerne og genanvende kvælstof og fosfor fra havmiljøet. Foto: Janne Hansen

Råvarer som græs, muslinger og melorme kan danne grundlag for en bæredygtig, dansk produktion af protein til husdyrfoder og fødevarer. Det kræver blot nytænkning og innovation.

Det er med dette udgangspunkt, at Miljø- og Fødevareministeriet har bedt forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet om at undersøge mulighederne for nye, danskproducerede proteinkilder til fødevarer og husdyrfoder. 

På årsbasis spiser danskerne omkring 143.000 tons protein og bruger cirka 1,5 millioner tons soja til husdyrfoder, hvoraf hovedparten importeres fra Argentina og Brasilien. Samtidig stiger det globale forbrug af protein; forventningen er, at det totale globale forbrug alene af animalsk protein fra 2007 til 2030 vil stige med cirka 70 procent.  

Alternative proteinkilder kan komme i spil

Der er potentiale for, at vi i Danmark kan producere protein nok til både at dække vores behov til husdyrfoder, til at supplere vores egne behov for protein og til at eksportere til udlandet. Denne protein kan komme fra vores marker, vandmiljø og industrianlæg. 

Hvilke proteinkilder kan vi producere, hvordan kan de bruges, er der eksportpotentiale i dem, og hvordan påvirker de miljøet? Det er spørgsmål som disse, som forskerne har belyst i en rapport publiceret af Københavns Universitet

Rapporten indeholder datablade for en række potentielle nye proteinkilder til foder og fødevarer, herunder græs, hestebønner, søstjerner, muslinger, tang, insekter, mikroalger og bakterier. 

Dansk protein til husdyrfoder og fødevarer

De mulige nye proteiner til husdyrfoder er delt op i kilder, der kan dyrkes på land (dvs. grøn biomasse fra græs), eller vand (dvs. blå biomasse, f.eks. søstjerner), og proteinkilder, der produceres ved hjælp af mikroorganismer eller insekter i industriel skala ud fra forskellige restprodukter (f.eks. bioraffinerede græs). 

Hvad angår mulige nye proteinkilder til fødevarer, har forskerne set på potentialet i at udnytte tang samt biprodukter fra produktion af kartoffelstivelse, planteolie og mel samt fra slagterier. 

For hvert produkt er skitseret rationalet for at overveje denne nye proteinkilde, hvor moden teknologien er, produktionspotentiale i Danmark, anvendelsesmuligheder, eksportpotentiale, forventede klima- og miljøeffekter samt barrierer for en eventuel implementering.   

Flere fordele ved eget protein

Der kan være flere fordele ved, at vi bruger alternative, danskproducerede proteinkilder til foder og fødevarer. Inddragelse af marine proteinkilder og mikroalger i husdyrfoder giver mulighed for tilførsel af essentielle mineraler, omega-3 fedtsyrer og funktionelle kulhydrater med positiv effekt på dyrenes tarmflora. Nogle af de dyrkede afgrøder, f.eks. græs, kan bidrage til at reducere udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. 

Produktion af dansk protein kan på globalt plan betyde mindre pres på omlægning af naturarealer og derved reduktion i udledning af drivhusgasser og mindre pres på biodiversiteten. For de industrielt fremstillede produkter og ved bioraffinering af græs vil der samtidig produceres en sidestrøm af biprodukter, der kan udnyttes til blandt andet energiformål. 


Yderligere oplysninger

Rapporten ”Kvantificering af forventede fremtidige proteinmarkeder og kortlægning af potentialer i forskellige nye proteinkilder” er udarbejdet i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet.

Download rapporten

Fra Aarhus Universitet har der været bidrag fra Institut for Agroøkologi, Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Fødevarer, Institut for Miljøvidenskab og Institut for Bioscience.

Besøg også CBIO - Center for Cirkulær Bioøkonomi, hvor forskere på tværs af AU dækker alle led i den cirkulære bioøkonomi – fra dyrkning af biomasse til logistik, håndtering, raffinering, produktudvikling, test og recirkulering 

Kontaktoplysninger:

Seniorforsker John Hermansen
Institut for Agroøkologi, AU
E-mail: john.hermansen@agrsci.dk
Telefon: 8715 8017
Mobil: 2962 9538

DCA, Agro, Anis, Food