Der mangler viden om forskellen på mælkeproteiner

De senere år har der været stor debat om proteiner i mælk, og særligt forskellen mellem A1- og A2-proteinet har fået en del opmærksomhed. Men der er fortsat ikke videnskabeligt belæg for at kunne fastslå, at mælk med den ene proteinvariant er sundere end den anden.

27.03.2017 | Nina Hermansen

Der er pt. ikke videnskabeligt belæg for, at den ene proteinvariant er den anden overlegen. Foto: Colourbox

Ny viden om mælkens sammensætning og kvalitet er af afgørende betydning for såvel forbrugerne som erhvervet. Derfor bliver der verden over forsket rigtigt meget i mælk. Et af de store debatemner omhandler indholdet af forskellige proteiner i mælken og betydningen af disse for den menneskelige sundhed. Grundlæggende består mælk af to typer af protein - valle og kasein. Kasein kan inddeles i yderligere fire kategorier, hvoraf særligt betakasein får megen opmærksomhed. Den findes i flere genetiske varianter, hvor A1 og A2 er de mest almindelige.

Netop mælk med A2-protein er blandt nogle blevet fremhævet som et sundere alternativ til mælk med A1-protein, da sidstnævnte hævdes at blive nedbrudt til ugunstige peptider i tarmen og er blevet tillagt forskellige mulige ugunstige effekter hos dem, der drikker den. Disse effekter blev dog afvist af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i 2009 som værende udokumenterede.

For nuværende går nogle af diskussionerne på, om noget af det ubehag, som rapporteres af nogle mælkedrikkere omkring effekter på mave-tarm systemet, eventuelt kan skyldes ubehag fra disse ugunstige peptider. Endvidere er A2-mælk blevet kaldt mere "oprindeligt" mælk og sammenlignet med modermælk.
I udlandet har flere virksomheder formået at skabe en nicheforretning ved at sælge mælk, der udelukkende indeholder A2-varianten af betakasein, og i december sidste år kunne danske Thise lancere en dansk variant i køledisken. 

Behov for faktabaserede argumenter

Det er imidlertid et område, hvor der mangler forskning – og der er pt. ikke videnskabeligt belæg for, at den ene proteinvariant er den anden overlegen. Sådan lyder det fra professor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, Lotte Bach Larsen: 

- Jeg anerkender, at det er et område, hvor der er behov for yderligere undersøgelser, så debatten kan bygge på solide, faktabaserede argumenter, og det kan heller ikke afvises, at nogle personer, som føler ubehag ved indtag af mælk, måske kunne have gavn af at indtage den rene A2-mælk.

I en undersøgelse, der netop er afsluttet, har Lotte Bach Larsen og kolleger ved Institut for Fødevarer samarbejdet med norske forskere om undersøge, om de to forskellige varianter af proteinet giver anledning til forskellig nedbrydningsmønster og dermed dannelse af forskellige potentielt bioaktive proteinfragmenter. Til undersøgelsen har forskerne benyttet mave- og tarmsaft fra mennesker for netop at undersøge, hvordan enzymerne i mave-tarmkanalen nedbryder proteinerne. Forsøget blev udført i et modelsystem i laboratoriet med proteinvarianter oprenset fra mælk fra køer, hvis mælk udelukkende indeholdt enten A1- eller A2-varianterne af proteinet.

- Undersøgelsen viser, at der, som forventet, dannes en række forskellige peptider, fra begge proteinvarianter, når mælken nedbrydes. Men det viser sig, at det omdiskuterede peptid faktisk er til stede, når både A1- og A2-mælk er fordøjet. Dog var der cirka tre gange mere af peptidet i det fordøjede A1-mælk sammenlignet med A2-mælken. Der er dog behov for at undersøge, om der er forskel i mængden af peptidet, når fordøjelsen foregår i mælk og ikke kun med isolerede betakaseinproteiner. Desuden er det ønskeligt at lave et regulært humant forsøg omkring effekter ved indtag af de to forskellige mælketyper, og hvor man f.eks. kunne undersøge, om peptidet kan måles i blodet, siger Lotte Bach Larsen. 

A2-mælk er mest almindeligt

En anden interessant vinkel på debatten om forskellen på A1- og A2-mælk er, at mælk med A2-varianten af betakasein faktisk er det mest almindelige blandt danske malkekvæg. Det kunne forskere ved Institut for Fødevarer konkludere, da de i forbindelse med et stort forskningsprojekt gennemførte en screening af dansk mælks proteinsammensætning. Faktisk var frekvensen af A2-proteinet næsten den samme i både dansk Jersey og Holstein.

- Det er jo lidt interessant, hvis forbrugerne går rundt og tror, at A2-mælk er noget helt særligt. Dog skal det pointeres, at det meste danske mælk bliver blandet, så teknisk set indeholder almindelig  konsummælk en god blanding af både A1 og A2.  Hvis man vælger en mælketype, der specifikt indeholder A2-proteinet, kommer mælken fra køer, hvor man gennem avlsarbejdet har fremmet denne genetiske variant, siger Lotte Bach Larsen.

Hun håber, at der fremadrettet kommer øget fokus på studier af omsætningen af mælkeproteinerne i humane studier.


FAKTA

Mælk indeholder overordnet to typer protein, kasein og valle. Kasein kan inddeles i yderligere fire kategorier, hvoraf særligt betakasein får megen opmærksomhed. Den findes i flere genetiske varianter, hvor betegnelserne A1 og A2 er de mest almindelige. Forskellen på de to proteinvarianter er to udskiftede aminosyrer.

Kontakt

Professor Lotte Bach Larsen
Institut for Fødevarer, AU
Mail: lbl@food.au.dk
Telefon: 8715 8049
Mobil: 22819282

Læs mere om mælk i DCAs tema

Food, DCA, Kvæg