Din sundhed under lup

Ost, kylling og fiberrigt brød. Vores kroppe reagerer forskelligt på forskellige fødevarer. På Aarhus Universitet forsker et hold af eksperter i at kortlægge sammenhængen mellem sundhed og kostindtag.

20.01.2017 | Nina Hermansen

En simpel urinprøve kan afsløre mere om din sundhed, end du umiddelbart skulle tro. Foto: AU

Hvad sker der, når du spiser en portion A38 til morgenmad? Forhåbentligt bliver du mæt og klar til at møde dagens strabadser, men hvad foregår der konkret i din krop, når det syrnede mælkeprodukt omsættes?

Det er grundlæggende et af de helt store spørgsmål for fødevareforskere kloden over –hvordan reagerer menneskekroppen på indtag af specifikke fødevarer, og hvad betyder kost for vores sundhed? På Aarhus Universitet er de blandt de førende på feltet og har inden for de seneste ti år frembragt viden om, hvorfor eksempelvis ost er sundt, og hvorfor fiberrigt brød er gavnligt for os.

Metoden, som forskerne benytter, kaldes metabolomics. Når kroppen forbrænder næringsstoffer som kulhydrater, protein og fedt, udskilles forskellige molekyler i urinen eller blodet. Ved at analysere og kortlægge indholdet af disse molekyler, kan forskerne undersøge, om en bestemt fødevare knytter sig til en bestemt ændring i kroppen.

Spis ost – det er sundt

En af pionererne på området er professor ved Institut for Fødevarer, Hanne Christine Bertram. Hun var en af de første herhjemme, der arbejdede med netop denne måleteknik.

- Der er enormt stort fokus på at forstå sammenhængen mellem kost og human sundhed. Vi udforsker løbende nye muligheder for at forbedre og bruge denne metode, og man må sige, at det er et rigtigt godt udgangspunkt, når man vil undersøge en ny og kompleks fødevare eller effekten i kroppen, forklarer Hanne Christine Bertram.

Et af de områder, der har fyldt en del de senere år, er at knække koden omkring mejeriprodukter. Forskerne på Aarhus Universitet har bl.a. været en del af et hold, der har undersøgt baggrunden for, at mejeriprodukter sandsynligvis har en sundhedsgavnlig effekt. I en undersøgelse af urin og fæces fra mænd har det vist sig, at de mænd, der fik ost eller mælk i deres diæt, havde et højere niveau af den kortkædede fedtsyre butyrat, i daglig tale kendt som smørsyre. Det er særligt interessant, da der er identificeret receptorer for denne fedtsyre, der kan aktivere forbindelse mellem tarmen og hjernen. Derudover er den kendt for at sætte gang i stofskiftet, holde fedtprocenten nede og bidrage til at forebygge fedme. 

- Det særlige ved metabolomics-metoden er, at vi ikke er begrænset af, at vi på forhånd behøver vide, hvad vi leder efter, og at vi har mulighed for at kortlægge adskillige stoffer i en væske- eller vævsprøve i én og samme måling. Med de traditionelle målemetoder er man ofte nødt til at foretage en måling på en prøve for hvert stof, man ønsker at måle, og man må på forhånd vide, hvilke stoffer prøven skal undersøges for, siger Hanne Christine Bertram. 

Koststudier bliver mere sikre

Et andet sted, hvor metabolomics virkelig kommer til sin ret, er inden for koststudier, hvor forsøgspersoner selv indberetter, hvad og hvor meget de har spist. Det kan være behæftet med fejl, da de bevidst eller ubevidst ofte glemmer en eller flere ting eller har svært ved at vurdere det reelle indtag. Men ved at identificere såkaldte biomarkører for indtag af eksempelvis kaffe eller kylling, forsøger forskerne at etablere sikre metoder til ved hjælp af en urinprøve objektivt slå fast, om en person har indtaget en bestemt type fødevare det seneste døgn.

Fremadrettet vil forskerne på Aarhus Universitet fortsætte i samme spor og forventer i endnu højere grad at se nærmere på, hvilken rolle tarmfloraens aktivitet spiller i relation til ernæring og sundhed.

- Over årene har vi har udviklet anvendelsen af metabolomics på fæces, og det er et godt redskab til at analysere det komplekse samspil, der er mellem kost og aktiviteten i vores tarmflora. Det er en udfordrende opgave, fordi der foregår mange processer i vores tarmsystem, som vi endnu ikke har helt overblik over, siger Hanne Christine Bertram.

I øjeblikket er forskerne ved hjælp af metabolomics ved at undersøge hvordan forskellige tarmbakterier omsætter kulhydrater fra mælk. Det sker i et projekt, hvor ph.d.-studerende Louise M. A. Jakobsen samarbejder med Arla Foods Ingredients og kolleger fra Københavns Universitet.

- Vi forventer at bidrage med vigtig viden i forhold til at kunne forstå, hvordan vores tarmflora påvirkes af disse kulhydrater. Det er særlig relevant i forhold til at forbedre modermælkserstatning, så den stimulerer væksten af de såkaldt probiotiske bakterier i spædbarnets tarmsystem. Vi ved nemlig, at disse bakterier har gavnlige sundhedsmæssige virkninger, fortæller Louise M. A. Jakobsen.

 

 

Hvis du vil vide mere om forskernes arbejde med metabolomics, kan du fordybe dig i rækken af artikler nedenfor, der netop har fokus på, hvordan fødevarer og sundhed spiller sammen. 

 


Yderligere oplysninger

Læs mere om Institut for Fødevarers faciliteter inden for metabolomics 

Kontakt
Ph.d.-studerende Louise Margrethe Arildsen Jakobsen 
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail: loujak@food.au.dk
Mobil:  20731316

Professor Hanne Christine Bertram
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail: hannec.bertram@food.au.dk
Telefon: 87158353

Food, DCA