Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Europæisk innovationsdyst inden for fødevarer kommer til Aarhus

EIT Food har valgt Aarhus som værtsby for sin første nordiske begivenhed, som er uddelingen af EIT Food Innovationsprisen - en stor start-up konkurrence inden for agrifood-sektoren. Det sker 6. september, i samme uge som den årlige Food Festival.

29.04.2019 | Camilla Mathiesen

EIT Food er Europas førende fødevareinnovationsinitiativ og har til formål at skabe en bæredygtig og fremtidssikker fødevaresektor.  Aarhus Universitet blev for nyligt blevet medlem af EIT Food konsortiet som den første skandinaviske partner udover initiativtagerne. Konsortiet består af over 50 partnerne fra 13 europæiske lande, heriblandt førende internationale fødevarevirksomheder, forskningscentre og universiteter.

En af aktiviteterne i EIT FOOD, er uddelingen af den såkaldte EIT Food Innovationspris, hvor fødevare-startups har mulighed for at vinde 10.000 EUR. Konkurrencen finder sted i Aarhus fredag 6. september 2019, i samme uge som den største madfestival i Norden, Aarhus Food Festival, løber af stablen.

Benoit Buntinx, Director, Business Creation, EIT Food siger:

- Med Aarhus Universitet som vores nye partner, har det været muligt for os at styrke vores relation til Norden. Regionens status som centrum for fødevareinnovation gør det til et perfekt valg i forhold til at afholde konkurrencen samt at fremme vores mission om at fostre entreprenørskab på agrifood-området.

Fødevareudfordringer i fokus

Udvalgte finalister vil få chancen for at pitche deres forretningsidé foran en ekspertjury, som udvælger vinderen af en 10.000 EUR- førstepræmie og en 5000 EUR andenpræmie.  

Ved uddelingen den 6. september vil de internationale konkurrence-deltagere få adgang til potentielle samarbejdspartnere, investorer og andre kontakter fra det danske fødevareøkosystem, hvilket inkluderer Danish Food Cluster og Danish Food Innovation. 

Ud over innovationskonkurrencen i Aarhus i Danmark, vil EIT Food Innovationsprisen blive afholdt i 16 andre europæiske lande.  

Interesserede startups skal ansøge inden 12. maj. Find mere information om EIT Food Innovations Prisen og hvordan du ansøger på Danish Food Clusters hjemmeside


Om EIT Food

EIT Food er Europas førende fødevareinnovationsinitiativ, som har til formål at skabe en bæredygtig og fremtidssikker fødevaresektor. Initiativet består af et konsortium med nøgleaktører fra branchen, nystartede virksomheder, forskningscentre og universiteter fra hele Europa. EIT Food er et af otte innovations communities oprettet af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), et uafhængigt EU-organ, der blev oprettet i 2008 for at drive innovation og iværksætteri i hele Europa. 

Læs mere om EIT Food

Food, DCA