Øget bæredygtighed i dansk bærproduktion

Et nyt projekt har som mål at øge bæredygtigheden i dansk bærproduktion. Det skal bl.a. ske ved at lade solbær, surkirsebær og andre smagsbomber indgå i nye specialprodukter som vin, eddike og saft.

14.12.2015 | Janne Hansen

Surkirsebær er blot en af de typer af bær, som forskere ved Aarhus Universitet samarbejder med erhvervet om at øge bæredygtigheden af. Arkivfoto

Produktion af danske bær til forarbejdning er under pres som følge af hård konkurrence fra udlandet. I de seneste år har prisen på produktionsbær ligget under de danske produktionsomkostninger. Produktion af vin, eddike og saft kan være en vej ud af problemet.

Dansk bærproduktion kan konkurrere med udenlandsk bærproduktion ved at skille sig ud fra mængden. Det kan gøres ved at levere kvalitet, bæredygtighed og særlige produkter.

Forskere fra Aarhus Universitet leder et projekt, der med en række tiltag kan bane vej for, at den danske produktion af bær både udvider sig markant og bliver mere bæredygtig. Forskerne forventer blandt andet, at resultaterne fra projektet kan øge det danske areal af økologiske solbær fra 18 ha til 450 ha og surkirsebær fra 3 ha til 250 ha.

- Hvis der stadig skal være en produktion af danske bær til forarbejdning, er branchen nødt til at differentiere sig fra konkurrenterne, siger forskningsleder Karen Koefoed Petersen fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. Hun leder projektet, der har til formål at optimere bæredygtigheden af produktionen af danske bær til forarbejdning og udvikle højværdiprodukter. Det vil de sikre med mere rationel dyrkning og øget værditilvækst fra mark til slutprodukt.

Fra mark til most

Projektet arbejder med bærproduktionen fra forskellige vinkler – både i marken og i forarbejdningen.

Et af tiltagene, der kan bruges til at give den danske produktion af industribær et fortrin i forhold til den udenlandske bærproduktion, er at omlægge til økologiske dyrkningsmetoder. På den måde kan de danske bærproducenter sikre, at produkterne er frie for pesticider og andre uønskede stoffer.

Økologisk produktion er ofte karakteriseret ved, at der er lavere udbytter end i den konventionelle produktion. Projektet vil afhjælpe dette problem ved at udvikle ny og optimeret gødskning og ukrudtsbekæmpelse i den økologiske dyrkning af solbær.

For at forebygge svampesygdomme i økologiske surkirsebær og sikre et højt udbytte vil projektet udvikle nye miljøvenlige beskærings- og bekæmpelsesmetoder. Projektet vil også udvikle dyrkningssystemer i surkirsebær, som sikrer, at der kan anvendes skånsomme og mere omkostningseffektive høstmaskiner.

Valg af bærsort har betydning for en række faktorer. I marken er det blandt andet udbytte, modstandsdygtighed over for sygdomme samt egnethed til høstmetoden, der har betydning.

De bedste sorter og arter

Et andet vigtigt aspekt er, hvor godt bærrene egner sig til et bestemt produkt. En bærsort egner sig måske bedst til vin, mens en anden er fremragende til eddike.

- Både konventionelle og økologiske avlere kan opnå merværdi for deres bær ved at dyrke sorter, der har specifikke højværdiegenskaber, siger Karen Koefoed Petersen og fortæller, at projektet  vil kortlægge sammenhænge mellem specifikke egenskaber hos udvalgte bærsorter og deres værdi i forhold til forarbejdning til højværdiprodukter.

Surkirsebær og solbær er ikke de eneste arter af bær, som projektet inddrager. Tværtimod vil projektdeltagerne se på en bred vifte af muligheder for at introducere nye arter i den danske bærproduktion. 

- Introduktion af nye bærarter, der har en mindre international konkurrence, kan styrke den danske bærproduktion, siger Karen Koefoed Petersen. 

Projektet vil også udvikle fremstillingsprocesser og prototyper på højværdiprodukter af solbær og surkirsebær, der kan bidrage til konkurrenceevnen for danske bæravlere og industri. Det er her, at surkirsebærvin, frugtvinseddike og gourmetsaft – og måske helt nye produkter – kommer ind i billedet.


Yderligere oplysninger

Det fireårige projekt Danbær ledes af Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet og støttes med 6,8 mio. kr. fra Miljø- og Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP). De øvrige deltagere i projektet er GartneriRådgivningen, Planteskolen Vester Skovgård, GASA NORD Grønt, Frederiksdal Gods og tre kommercielle bæravlere.

Kontakt
Forskningsleder Karen Koefoed Petersen
Institut for Fødevarer
E-mail: karenk.petersen@food.au.dk
Telefon: 8715 8336

 

 

 

 

 

DCA, Food