Madfællesskaber hjælper ældre, som har mistet en samlever

Når ældre bliver alene om de daglige måltider, oplever de en forringelse i deres livskvalitet. Madfællesskaber kan dog spille en positiv rolle for de borgere, som har mistet en samlever. I en ny rapport ser Aarhus Universitet nærmere på, hvordan ændringer i ældre borgeres livssituation spiller ind på madvaner og sundhed.

13.11.2017 | Lotte Rystedt

Manglende socialt fællesskab omkring måltidet forringer de ældres livskvalitet. Foto: Colourbox

Mange ældre oplever, at de mister motivationen til at lave varme måltider, når en samlever går bort. I stedet lander der ofte rugbrødsmadder, en skål yoghurt eller færdigretter på bordet til aftensmad.

-          Vi kan se, at nogle af de borgere, som mister en samlever, har udfordringer med at spise varieret, og det kan betyde, at de ikke får dækket deres ernæringsmæssige behov, siger videnskabelig assistent Lise Bundgaard, som er en af forfatterne bag DCA-rapporten ”Skaber nye livssituationer en ændring i måltidsvaner og et anderledes behov for information om sund kost?”

Rapporten er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem MAPP Centret og Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Rapporten er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, og er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet som en del af Aarhus Universitets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Fokus tilbage på måltidet

Forskerne bag rapporten har udført en kvalitativ spørgeundersøgelse blandt borgere over 60 år, som har mistet en samlever. Undersøgelsen tegner et tydeligt billede af, at det manglende sociale fællesskab omkring måltidet forringer de ældres livskvalitet.

-          Når det sociale selskab forsvinder med tabet af samleveren, beretter mange, at nydelsen forbundet med måltidet også forsvinder, siger Lise Bundgaard.

Flere, især mænd, har nydt godt af madfællesskaber. Det kan være sammen med familie og venner, men også fælleskaber, som de selv opsøgte eller blev præsenteret for, efter samleveren gik bort. Det kan være i bofællesskab, med naboer, i den lokale sportshal, kulturhus eller en madklub for enlige mænd.

-          Madfællesskaber og andre former for samvær omkring maden giver borgerne bedre livskvalitet. Det styrker deres sociale relationer og i nogle tilfælde også deres madlavningskompetencer. Det kan derfor være oplagt at forsøge at styrke mulighederne for dannelsen af disse madfællesskaber. Dette har også potentialet for at imødekomme et socialt behov, som nogle kan have tendens til at udfylde med medieforbrug under måltidet. Undersøgelser viser, at det at se tv og læse aviser distraherer og fjerner fokus fra maden, hvilket påvirker appetitfornemmelsen. Derfor kan det være interessant at få fokus tilbage på måltidet, siger Lise Bundgaard.

Læs hele DCA-rapporten ”Skaber nye livssituationer en ændring i måltidsvaner og et anderledes behov for information om sund kost?” her 


For yderligere information 

Lise Bundgaard, videnskabelig assistent
MAPP Centret, Aarhus Universitet
Email: lise@mgmt.au.dk
Tlf.: 87 16 48 12

Food, DCA, Fødevarer