Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Stort videbegær på årets Food Festival

Tusindvis af gæster lagde vejen forbi Institut for Fødevarers telt på årets Food Festival. Her blev sanserne afprøvet og forskningen bragt i øjenhøjde.

14.09.2015 | Nina Hermansen

De besøgende på årets Food Festival bidrog aktivt til den videre fødevareforskning. Foto: Nina Hermansen

Hvilken frugtdrik kan danskerne bedst lide? Er de villige til at betale mere for æbler, der er sprøjtede halvt så meget som traditionelle æbler, og hvordan vurderer forbrugerne egentlig kvaliteten af maskinudbenet kyllingekød?

Det var bare et par af de spørgsmål, som forskerne fra Aarhus Universitet stillede gæsterne på årets Food Festival, der blev afholdt i Aarhus i weekenden fra 4. til 6. september.

Mere end 35.000 mennesker gæstede festivalpladsen på Tangkrogen, og en stor del kiggede også forbi Institut for Fødevarers telt midt på pladsen. Her havde en håndfuld forskere taget plads for at møde de videbegærlige besøgende:

- I år har vi haft endnu større fokus på at inddrage gæsterne i forskningen. Både for at give dem en oplevelse og for at signalere, at det drejer sig om videnskab. Derudover kan forskerne bruge de undersøgelser, vi laver, til deres videre forskning, forklarede koordinator for Institut for Fødevarers festivalaktiviteter, Merete Brødsgaard Henriksen.

Pesticider til diskussion

En af de involverede var seniorforsker Marianne Bertelsen, der præsenterede et forskningsprojekt, hvis mål er at reducere eller helt eliminere rester af pesticider i danske æbler, til gavn for udviklingen af den konventionelle æbleproduktion. Forskning viser, at det er muligt at få en fornuftig høst ved at dyrke æbler konventionelt, men samtidig sprøjte halvt så meget som normalt. Det kan være et alternativ til økologisk produktion, hvor udbyttet er lavt, og priserne høje.

-Vi vil gerne vide, hvor bange forbrugerne er for pesticider, og hvilke overvejelser de gør sig. Derfor er det virkelig godt at komme ud blandt danskerne og få inputs, forklarede Marianne Bertelsen, der uddelte spørgeskemaer og æbler til alle interesserede og fremviste en oversigt over udbyttet ved de forskellige dyrkningsmetoder:

- De fleste synes, at det er en god idé med færre sprøjtninger, mens andre synes, at det er ærgerligt, at vi udvikler et mellemled. Det er typisk dem, der køber meget økologi. Men så viser jeg dem skemaet og forklarer, at det er problematisk, hvis æbler bliver så dyre, at man vælger at spise en kiks i stedet, sagde Marianne Bertelsen.

Læs også: På vej mod nul pesticidrester i danske æbler

Hvornår er kød kød?

Andre steder sad de besøgende ved små borde og vurderede smagen af forskellige frugtdrikke, og flere stod i kø for at prøve, om de kunne smage forskel på økologisk og konventionel persille.

- Smag og bidrag til forskningen, lød det fra folkene bag disken, hvor den grønne urt blev uddelt.

Ved et bord i nærheden stod seniorrådgiver Poul Henckel og præsenterede poser indeholdende fire forskellige eksempler på maskinudbenet kyllingekød. Selv om alle udskæringer i dag bliver fjernet med maskine, må et produkt ikke få betegnelsen kød, hvis der har været brugt en maskine til at adskille det fra skroget. Disse kødstykker kan i stedet indgå som en ingrediens med begrænsede anvendelsesmuligheder i f.eks. kyllingepølser eller ende som affald.

Men er der fra forbrugernes synspunkt noget til hinder for, at dette produkt får betegnelsen kød? Det forsøgte Poul Henckel at få et svar på via spørgeskemaer, hvor gæsterne blev bedt om at rangere de fire kødprøver.

-De fleste synes, at det er ulækkert, når de først får øje på poserne. Men når de hører, hvad det er, og tænker over det, vælger stort set alle at klassificere alle prøver som kød. Det er altid glædeligt, at forbrugerne får mulighed for at se råvarerne i virkeligheden, sagde Poul Henckel, der sammen med sine kolleger skal bruge resultaterne i en populærvidenskabelig artikel. 

Institut for Fødevarer forventer at vende stærkt tilbage næste år – med endnu flere inddragende aktiviteter. Indtil da skal forskerne hjem og se nærmere på de data, der blev indsamlet i år.


Yderligere oplysninger

Akademisk medarbejder Merete Brødsgaard Henriksen
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Telefon: 8715 8332
E-mail: merete.brodsgaard@agrsci.dk

Vil du vide mere om de nævnte forskningsprojekter?

DAFRUS - Dansk frugt uden sprøjtemidler

MACSYS - Maskinsepareret kyllingekød - kød eller ikke kød?

Her kan du (gen)finde alle de plakater og hand-outs, der blev udarbejdet til Food Festival

 

 

Food, DCA