Fødevarekemi og -teknologi

Forskergruppen Fødevarekemi og -teknologi

Forskergruppen forsker i fødevarekemi og –teknologi, og forskningen omfatter især råvarers/fødevarers kvalitetsforskelle i relation til produktion, samt i forbindelse med processering, emballering og opbevaring af fødevarer.

Forskningsresultater omfatter især karakterisering af dyre- og plantebaserede proteiner og fedtstoffer til fødevarer, såvel som ændringer relateret til produktion, opbevaring og processering. Forskningen retter sig også mod udvikling af nye ingredienser og anvendelse af nye proteinkilder. Nøgleområder omfatter lipid- og proteinkemi (inkl. proteomics og peptidomics), enzymer, struktur og funktionalitet af protein- og lipidnetværk, oxidativ stabilitet, pigmenter, ingredienser og indhold af sundhedsfremmende og bioaktive stoffer, tekstur og reologi, såvel som nuværende og fremspirende teknologier til fødevareprocessering og deres indflydelse på fødevarematricen.

Forskningen i disse områder understøttes af state-of-the-art faciliteter inkl. forsøgsmejeri, laboratorieenhed til ultrafiltrering og udstyr til oprensning af biomolekyler, udstyr til massespektrometri (GC-MSD, QToF-GC-MS, LC-ESI/MS-Q, MALDI ToF MS/MS, LC-ESI/MS/MS ion trap, 2DLC-ESI/Q-ToF MS/MS med ion mobility source, LC-ESI/MS triple Q), elektronspin-resonans (ESR/EPR), statisk og dynamisk lysspredning (DLS), Fourier transformeret infrarød spektroskopi (FT-IR), og fluorescence spektroskopi, konfokal mikroskopi, udstyr til teksturanalyse, tensiometer, reometer, differentiel scanningskalorimetri (DSC), potentiometrisk titrering og udstyr til høj-intensiv ultralyd.

Forskergruppeleder:

Professor Lotte Bach Larsen, tlf. 8715 8049, e-mail: lbl@food.au.dk.
Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer, AU Foulum, Blichers Allé 20, 8830 Tjele.