Kål og rodfrugter 1

Projekttitel:    ”Kål og rodfrugter”


Bæredygtig udnyttelse af gamle frøformerede, danske kål og rodfrugter. Udvælgelse, dyrkningsforhold, kulturhistorie, anvendelse og formidling.

     

Projektperiode: 1. oktober 2008 til 31.december 2010.

 

Kort beskrivelse af projektet:

Aktiv brug af sorterne er den bedste form for bevaring, og ét af formålene med projektet er at øge kendskabet og interessen for ældre danske sorter af kål og rodfrugter, der er velegnede til miljøvenlig dyrkning og som råvarer til nutidige fødevarer. I alt afprøves 21 kålroer, 42 sorter hvidkål og 46 sorter gulerod. Det forventes at der som resultat af projektet vil være nogle sorter, som ser så lovende ud at det efterfølgende kan anbefales at sætte en frøproduktion i gang, enten fordi de har nogle interessante egenskaber, som gør den professionelle gartner interesseret i dem og/eller at privatpersoner/ foreninger/museer af sundhedsmæssige eller kulturhistoriske årsager vil dyrke dem. Resultaterne vil kunne ajourføre Nordisk Genbanks (NordGen) database, og dermed gøre beskrivelsen af deres sorter mere fyldestgørende. Dette er særlig vigtigt når forædlere søger efter muligt forædlingsmateriale til f.eks. øget resistens overfor betydende skadevoldere.

 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Institut for Havebrugsproduktion har i hele NordGens historie været en aktiv samarbejdspartner for genbanken. DJF i Årslev har gennem årene stået for dyrkning og beskrivelse af de danske frøformerede grønsager. Det har alene været morfologiske beskrivelser, hvor der er anvendt Guidelines fra UPOV. Der mangler imidlertid en vurdering af sorternes dyrkningsmæssige egenskaber, og derfor også viden om sorternes egnethed til miljøvenlig drift. Ved DJF i Årslev har der i gennem mere end 15 år været dyrket grønsager efter økologiske principper, og der findes velegnet areal til demonstrationsforsøg af sorterne.

 

Ud fra demonstrationsforsøgene med de afprøvede sorter udvælges de mest lovende med hensyn til miljøvenlig dyrkningsværdi og råvarekvalitet. Det efterfølgende år afprøves disse sorter igen i Årslev, for at se om de fortsat opfylder kravene til miljøvenlig dyrkning og egnethed til konsum. Nogle skadevoldere er mere dominerende ét år end et andet. Derudover betyder vejret meget for sorternes udvikling. Årsforskelle i klima og skadedyrstryk nødvendiggør dyrkning i mindst 2 år, 2009 og 2010.  

 

Råvarekvaliteten, dvs. sorternes egnethed til konsum, bedømmes ved høst, dels af Kokkelandsholdet, og dels ved smagstest på åbent-hus arrangementer.

 

Der udvælges 3 -9  sorter af hver grønsag til dyrkning i Den Økologiske Have i Odder og på Dansk Landbrugsmuseum i Auning. Årslev dyrker som nævnt alle sorterne. Sorterne til Den Økologiske Have vælges ud fra en vurdering af sygdomsresistens, udbytte og/eller ud fra sundhedsmæssige kriterier. Det tilstræbes også at de bliver af forskelligt udseende, så gæsterne undres og bliver nysgerrige.

 

Sorterne til Dansk Landbrugsmuseum udvælges ud fra deres historiske data, så de bliver interessante ifht. historieformidling. Også her tilstræbes det, at sorterne bliver af forskelligt udseende, så gæsterne som nævnt undres.  

 

Fokus i projektet ved Dansk Landbrugsmuseum vil være den kulturhistoriske dimension af de historiske sorter. Udvalget af de udpegede grønsager, som skal dyrkes i Den landbrugsbotaniske Have på Dansk Landbrugsmuseum, vil blive udpeget efter en forundersøgelse i gamle have- og kogebøger, hvori de gamle sorter er beskrevet. Gamle anvisninger og opskrifter fra kogebøger udgivet i perioden 1800 – 1900, vil blive studeret og hertil knyttes historiske forsøgsresultater. Metoden hertil vil være at DJF ved projektleder Gitte K. Bjørn vil udpege 3 til 9 sorter af hver grønsag, hvor de enkelte sorter tilberedes efter samme opskrift hvorefter der foretages bedømmelse af smag, farve og konsistens. Resultaterne vil danne baggrund for det videre arbejde i forhold til Kokkelandsholdet, som ud fra resultaterne skal vurdere det videre arbejde med brugen af grønsager i forhold til forsøg med opskrifter til nutidens forbrugere. Det er spændende at se om de gamle sorter kan bruges i nutidens køkken.

 

Sideløbende hermed vil Dansk Landbrugsmuseum ved museumsinspektør Bettina Buhl foretage en kulturhistorisk undersøgelse af de udvalgte historiske grønsager ud fra et omfattende kildemateriale. Den Økologiske Have foretager vurderinger af dyrkningsforhold, resistens m.m. af betydning for høstudbytte og holdbarhed.

 

Ved at have de relevante sorter placeret flere steder og år sikres den bedste vurdering af sorterne, samtidig bliver der også mulighed for at få informeret bredt ud til hele den danske befolkning om betydningen af genetisk diversitet, kulturhistorie og ikke mindst sorternes dyrkningsværdi og hvordan de kan anvendes. De fire samarbejdspartnere har hver for sig deres ekspertiser, som gør at de tilsammen danner en helhed i projektet. På informationssiden har samarbejdspartnere en meget bred kontakt til både virksomheder, gartnere, landmænd, haveejerne og offentligheden.

 

Der afholdes et åbent-hus arrangement alle årene ved DJF i Årslev, hvor projektdeltagerne, kokke, producenter med flere vil blive inviteret så de får mulighed for at se alle sorterne indenfor de udvalgte grønsager.

 

I 2009 afholdes også et arrangement på Dansk Landbrugsmuseum og i 2010 afholdes ét i Den Økologiske Have.  I begge tilfælde deltager Kokkelandsholdet med demonstration af sorternes anvendelsesmuligheder.

 

Resultatet af vurderingen af sorternes egnethed til miljøvenlig produktion viderebringes til NordGen, således at det kan komme ind i deres database, og gøres tilgængelige for alle interesserede. I deres IT afdeling har de udviklet et værktøj som gør det nemmere at få informationer frem om æbler, og dette værktøj kan også bygges op så det kan bruges til data fra f.eks. rodfrugter og kål.

 

Derudover vil resultaterne om dyrkningsegnethed, diversiteten, kulturhistorien og anvendelsen blive publiceret i diverse fagblade, haveblade, Grøn Viden m.fl.

 

Relevante oplysninger om demonstrationsprojektet, om bevaringen og en bæredygtig udnyttelse af de plantegenetiske ressourcer vil komme til at fremgå på samarbejdspartneres hjemmesider.