Kål og rodfrugter 3

Kål og rodfrugter 3

 

Bæredygtig udnyttelse af gamle frøformerede, danske  majroer, radiser og rødkål. Udvælgelse, dyrkningsforhold, kulturhistorie, anvendelse og formidling.

 

Projektperiode: 1. januar 2011 til 31. december 2013

 

Kort beskrivelse af projektet

 

I de to sidste ansøgningsrunder er der blevet givet støtte til at se på hvidkål, kålroer og gulerod og grønkål, (se projektbeskrivelse for ’Kål og rodfrugt 1’) og knoldselleri, kålrabi og rosenkål (se projektbeskrivelse for ’Kål og rodfrugt 2’), men der mangler stadigvæk nogle vigtige frøformere kål og rodfrugter. Det er også nødvendigt at se, om der blandt broccoli, majroer, radiser og rødkål er sorter, der er velegnede til miljøventlig dyrkning, og som  råvarer til nutidige fødevarer. Resultaterne vil kunne ajoruføre NordGens database og dermed gøre beskrivelsen af disser sorter mere fyldestgørende. Institut for Havebrugsproduktion (IHP) har i mange år haft et tæt samarbejde med NordGen, og IHP har stået for dyrkning og beskrivelse af de danske sorter. Det har imidlertid kun været de morfologiske data, og ikke deres dyrkningsmæssige egenskaber og sorternes kulturhistorie, som er blevet registreret. I forhold til den seneste ansøgning har vi valgt at inddrage Aarstiderne, som leverer økologisk frugt- og grønt i kasser i Danmark og Sverige. De har en meget stor kontaktflade til den danske forbruger, samtidig med at de selv producerer en stor del af de grønsager, som de sælger. Dansk Landbrugsmuseum er også en samarbejdspartner i denne ansøgning, da deres viden om historien bag arterne/sorterne er vigtige for helheden.

 

I majroer, radiser og rødkål afprøves hele NordGen’s samling af danske sorter. Planter dyrkes efter økologiske retningslinier i 2011 og 2012 i Årslev (IHP), for at sikre sig det bedste udgangspunkt for at udvælge de mest lovende sorter med hensyn til miljøvenlig dyrkningsværdi og råvarekvalitet. Nogle skadevoldere er mere dominerende ét år end et andet. Derudover betyder vejret meget for sorternes udvikling. Årsforskelle i klima og skdedyrstryk nødvendiggør dyrkning i mindst 2 år. Udfra de to års resultater vælges 3-5 sorter af hver art, som har været så lovende, at de er værd at dyrke i lidt større skala. I 2013 de 3-5 udvalgte sorter udelukkende hos Aarstiderne. Hvis sorterne stadigvæk klarer sig godt, har en interessant historie og eller/udseende så vil Aarstiderne tage dem i produktion, så deres kunder kan købe dem. 

 

Råvarekvaliteten bedømmes ved høst på de mest lovende sorter, dels af Det historiske Køkken på Dansk Landbrugsmuseum, dels hos Aarstiderne, hvor de har et spisested, hvor kunder kan smage på sorterne. Derudover laves der smagstest på åbent-hus dage alle tre steder.

 

I 2011-2013 udvælges 3 – 5 sorter af hver grønsag til dyrkning i den landbobotaniske have på Dansk Landbrugsmuseum og på Barritskov,som er Aarstiderns hovedkvarter. På Barrtiskov ved Juelsminde, er der væksthus til småplanteopformering og arealer som er velegnet til småparceller. Nogle af sorterne bliver de samme, andre fordi de har en god historie, og andre igen fordi publikum på den måde får mulighed for at se, hvor forskellige sorterne kan se ud. Dvs. vi har et blikfang, som gør det nemt og spændende at formidle, hvorfor det er så vigtigt, at vi passer på og bevarer de plantegenetiske ressourcer. I 2013 de udvalgte 3-5  sorter udelukkende hos Aarstiderne. For at budskabet også skal formidles til Sjælland vælges at de 3-5 sorter af hver art i 2013 også skal dyrkes i Krogerup ved Humlebæk. Denne gård hører også under Aarstiderne og her har de en gårdbutik, et køkken som udvikler opskrifter og en skoletjeneste. Så der bliver rig mulighed for at formidle budskabet om de plantegenetiske ressourcer.

 

Dansk Landbrugsmuseum vil fortsætte arbejde med en kulturhistoriske dimension af de nyvalgte arter og sorter. I arbejdet med de forrige projekter har det vist sig, at det er vigtigt at få koblet de nye arter på, fordi de der står mange spændende ting om disse arter i de gamle danske have- og kogebøger. De gamle opskrifter bør afprøves på udvalgte sorter i 2012 og 2013 og for at få opskrifterne moderniseret samarbejder Dansk Landbrugsmuseum med Aarstiderne, som er interesseret i at give deres forbrugere nogle spændende og gode opskrifter.

 

For de valgte arter vil der på deres optimale tidspunkt blive afholdt åbent hus i Årslev både i 2011, 2012 . I 2012 arrangeres en temadag på Dansk Landbrugsmuseum. Hos Aarstiderne vil der i forbindelse med andre formidling- og oplevelsessituationer blive fortalt om projektet, og de besøgende vil få mulighed for at smage på sorterne.  I 2013 vil det også gælde gården i Krogerup.

 

Der vil via fagblade, havebladet, praktisk økologi, internet m.m. blive fortalt og skrevet om arterne, om betydning af at bevare og bruge sorterne, samt selvfølgelig om kulturhistorien. I alt forventes ca. 20. publikationer o.lign. Der er lavet et hjemmeside www.kaalogrodfrugter.dk  hvor oplysninger om arrangementer, artikler m.m. vil blive sat ind, og der vil selvfølgelig også være links til samarbejdspartnernes hjemmesider. På Aarstidernes hjemmeside etableres en Blog for projektet, der med billeder og tekst levendegør projektets resultater. Derudover udsender Aarstiderne hver uge et Nyhedsbrev. Heri vil projektets resultaters blive omtalt  1-2 gange hvert år. I forbindelse med andre arrangementer vil IHP, Dansk Landbrugsmuseum og Aarstiderne inddrage projektet, og på den måde formidle vigtigheden af at bevare vores gamle danske sorter, og vise dem hvor stor mangfoldighed der er både i udseende og smag.

 

Resultatet af vurderingen af sorternes egnethed til miljøvenlig produktion viderebringes til NordGen, således at det kan komme ind i deres database, og gøres tilgængelig for alle interesserede.