Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskningsprojekter

Udvalg af aktuelle forskningsprojekter i Planter, fødevarer og klima

Her finder du et udvalg af aktuelle forskningsprojekter. Flere af dem har offentligt tilgængelige hjemmesider, som du kan komme videre til her fra siden:

Sortér efter: Startdato | Slutdato | Titel

  1. Væksthus Industri 4.0

    Jesper Mazanti Aaslyng, Jakob Skovgaard-Petersen, Katrine Heinsvig Kjær, Carl-Otto Ottosen, Niels Holst, Bo Nørregaard Jørgensen, Christian Veje, Zheng Ma, Jan Sørensen, Krzysztof Arendt & Anders Clausen

    Dette projekt har til formål at sikre en position for den danske væksthusindustri som verdens førende inden for energieffektiv og miljømæssig bæredygtig produktion. Projektet vil nå målet ved at gøre de danske væksthusproducenter til verdens førende digitale front-runners ved at adoptere og kombinere Industri 4.0 teknologierne som IoT-sensorer, kunstig intelligens, Big Data, cloud computing og digitale tvillinger som integrerede dele af deres produktionssystemer. Projektet bidrager således til at transformere de dansk væksthusgartnerier fra at være anvendere af best-practice til at blive early-adopters af next-practice. Ligesom andre energi-og arbejdskrævende industrier, der konkurrerer med lavtlønsområder, skal den danske væksthusindustri løbende forbedre energieffektiviteten og produktionen uden at gå på kompromis med produktkvalitet eller bæredygtighed. Dette konkurrencepres kræver en omfattende vertikal integration og optimering af væksthusproduktionsprocesserne. Anvendelse af digital tvilling konceptet optimerer af produktion plan, energiforbrug, arbejdsløn ved at inddrage væsentlige faktorer som produktionsdeadlines, kvalitetsklassificering, kunstlys, energipriser (gas og elektricitet), og vejrudsigter. Resultatet af projektet er en væksthus Industri 4.0 digital tvilling software platform der vil blive installeret og demonstreret hos de deltagende væksthusgartnerier. Væksthus Industri 4.0 digital tvilling software platformen vil blive stillet til rådighed, nationalt og internationalt, til andre væksthusgartnerier på kommercielle vilkårBeskrivelse

    15/11-201914/11-2022

  2. Anvendelse af fænotyper for mere modstands- og bæredygtige afgrøder

    Rong Zhou, Carl-Otto Ottosen, Bernd Wollenweber & Xiangnan Li

    Det forudsiges, at den atmosfæriske CO2 koncentration globalt vil stige til 550 ppm i midten af dette århundrede og til det dobbelte i slutningen af århundredet, men samtidig vil der ses store udsving i temperaturer og vandtilgængelighed. Udfordringen er, hvordan og hvorfor nogle genotyper vil være i stand til at klare forskellige former for stress. Melatonin er et af de velkendte hormoner, der forbindes med de daglige reguleringer i planter og dyr. Vi planlægger at bruge både vilde og dyrkede/forædlede genotyper af tomat for at studere melatomin’s rolle i påvirkningen af planters respons over for forhøjet CO2 og kombineret stress (varme, tørke). Planternes fysiologiske, metaboliske og genetiske respons vil hjælpe os til at forstå melatomin’s mulige funktioner. Det er vores hypotese, at melatonin vil kunne mildne/dæmpe de skadelige effekter af nogle former for stress og fremme restitutionen ved hjælp af kapaciteten af fotosyntese og antioxidanter. Vi vil herved opnå en forståelse af den hormonelle indvirkning på planters følsomhed over for de komplekse effekter af de globale klimaændringer.

    Finansiering: Aarhus Universitet AUFF grants

    Samarbejdspartnere: Northeast Institute of Geography and Agroecology, China
    Beskrivelse

    01/01-201931/12-2022

  3. Biosubstrate – Biobaserede vækstsubstrater til planteproduktion

    Rong Zhou & Karen Koefoed Petersen

    Projektets formål er at udvikle, karakterisere og demonstrere nye biobaserede vækstsubstrater til planteproduktion i væksthus og på friland. Vækstsubstraterne baseres delvist på side- og restprodukter fra andre biobaserede produktioner for helt eller delvist at erstatte tørv (sphagnum). Dette vil bidrage til en større selvforsyningsgrad med vækstsubstrater og til en mere bæredygtig planteproduktion på basis af fornybare ressourcer med reduceret klimaeffekt. Udviklingen af de nye vækstsubstrater vil inddrage alle led i værdikæden fra produktion og processering af biomasse til formulering af vækstsubstrater og slutanvendelse i planteproduktion. Biomasserne vil omfatte afgassede gyllefibre, græsfibre og halm samt dyrkede biomasser som pil, elefantgræs og enggræs. Processeringsteknologier vil omfatte bioforgasning, defribrering, kompostering, ekstrudering og hydrothermal carbonisation. De nye vækstsubstrater vil blive karakteriseret og testet i krydderurter, jordbær og småplanter, og bæredygtigheden og forretningspotentialet belyses. Målet er, at de ny vækstsubstrater er miljømæssigt bæredygtige, økonomisk konkurrencedygtige og har lige så gode fysiske, kemiske og biologiske dyrkningsegenskaber som rene tørvesubstrater. En substitution af 30 % af den dansk indvundne tørv vil reducere klimabelastningen med 10.986 tons CO2-ækv./år, udvaskningen af kvælstof med 24.951 kg/år og pesticidforbruget med 2.240 standarddoser/år. Der ventes en videre økonomisk effekt på 4,4-6,6 mio. kr./år.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2021

  4. European Plant Phenotyping Network 2020

    Carl-Otto Ottosen

    EPPN2020 er et forskningsinfrastrukturprojekt, der giver offentlige og private videnskabelige institutioner adgang til en bred vifte af state-of-the-art plantefænotypefaciliteter, teknikker og metoder og bidrage til at øge udnyttelsen af genetiske og genomiske ressourcer til rådighed for afgrødeforbedring. EPPN2020 sigter specielt på at lette samfundets udvikling på tværs af hele området i fænotypung, der involverer sensorer og billedteknikker, dataanalyse i forhold til miljøforhold, dataanalyse og lagring, datatolkning i biologisk sammenhæng og meta-analyser af eksperimenter udført på forskellige faciliteter på forskellige plante niveauer
    Finansiering: EU horizon 2020
    Samarbejdspartnere: 22 partners in Europe and Australia.Beskrivelse

    01/06-201831/12-2020

  5. GREENRESILIENT – Økologisk og biodynamisk grønsagsproduktion i lavenergi væksthuse - bæredygtige, robuste og innovative produktionssystemer for fødevarer

    Karen Koefoed Petersen

    Målet med GREENRESILENT er at demonstrere potentialet og gennemførligheden af en agroøkologisk tilgang til økologisk væksthusproduktion. Det gøres gennem opbygning af robuste agroøkosystemer, som er tilpasset lokale klimaforhold i forskellige europæiske områder mht. produktivitet og bæredygtighed set fra både en agronomisk og en miljømæssig synsvinkel. Konsortiet består af forskere med multidisciplinære kompetencer (agronomi, agroøkologi, jordkemi, entomologi, plantepatologi, viden om ukrudt, økologi) fra 8 forskellige lande med relativt store arealer med beskyttet produktion.
    Hovedresultatet af GREENRESILIENT er beskrivelsen af innovative og robuste dyrkningssystemer for beskyttet økologisk produktion i middelhavsområdet og Central- og Nordeuropa. På fem eksperimentelle lokaliteter (to i middelhavsområdet og tre i Central- og Nordeuropa) vil dyrkningssystemerne blive tilpasset til at løse de væsentligste tekniske udfordringer i produktionen af økologiske væksthusgrønsager og derved øge den agronomiske og miljømæssige bæredygtighed. De nye strategier vil blive udviklet under brug af en systematisk tilgang og ved at kombinere viden fra forskellige videnskabelige discipliner.
    Finansiering: Innovationsfonden og Core Organic Co Fund (H2020)
    Samarbejdspartnere: CREA-AA og La Colombaia (Italien), SLU (Sverige), PCG og ILVO (Belgien), FiBL og Agroscope (Schweiz), GRAB (Frankrig), UvA og WUR (Hollan) and HBLFA (Østrig)Beskrivelse

    01/04-201831/03-2021

  6. Fremtidens robuste hvedesorter

    Carl-Otto Ottosen

    Den stigende efterspørgsel i fødevarer, foderstoffer og bioressourcer er en stor udfordring for landbruget sammen med klimaændringerne. Det fremtidige klima bliver mere variabelt med højere hyppighed af varmebølger og tørre perioder og generelt mere ustabilt og uforudsigeligt. Dette understreger behovet for landbrugsafgrøder med indbygget stabilitet mod stress – eller om man vil mere robuste sorter, der kan tåle flere stresstyper med mindre påvirkning af udbyttet.
    Det overordnede mål med projektet er at forstå mekanismerne for hvedes tilpasningsevne på moderatestress i forskellige udviklingstrin på dansk dyrkede og fremtidige hvedesorter og betydningen for reduktionen i udbyttet og sikre information til hvedeforædlere om relevante genetiske markører
    Finansiering: Jordbrugets promilleafgiftsfond
    Samarbejdspartnere: Københavns UniversitetBeskrivelse

    01/01-201831/12-2020

  7. Improving quality of bananas by optimizing postharvest processes

    Alexandru Luca & Merete Edelenbos

    Maersk Container Industry (MCI) have engaged Aarhus University (AU), Department of Food Science in a 3 year project with the objectives of understanding and improving the reefer transportation of fruit and vegetables in particular bananas. The project addresses different steps in the transportation and handling chain from farms to consumers. This type of partnerships is a reflection on the increased need to deliver new innovative improvements in products and processes.

    The target of the MCI project is to be able to deliver better quality of bananas at the same or lower cost than today. Optimizing postharvest approaches and identifying novel solution and technologies not only increases the sustainability of our food chain but it also adds new knowledge needed to reduce food waste along the chain and therefore reduce the footprint of our transport and distribution systems. The project involves the specialized postharvest facility at Department of Food Science, AU where it is possible to replicate, simulate and control microclimate conditions representative of postharvest handling systems.

    The project is run by project Leader Associate Professor Merete Edelenbos and Postdoc Alexandru Luca.

    Contact info:
    email: merete.edelenbos@food.au.dk; phone: 29450133
    email: luca@food.au.dk; phone: 89154879

    Beskrivelse

    01/01-201831/12-2020

  8. ItGrows2

    Carl-Otto Ottosen

    For at optimere væksten hos væksthusplanter skal de have det helt rigtige miljø omkring sig. Det betyder, at gartneren skal styre varme, luftfugtighed og lys i væksthuset. Klima- og lyskontrol i væksthuse er en balance mellem at skabe de optimale forhold for afgrøderne og et ønske om at holde udgifterne og forbruget af energi og andre ressourcer nede. Hovedvægten i projektet itGrows 2.0 bliver at udvikle en mere energieffektiv styring af luftfugtigheden.
    Finansiering: EUDP
    Samarbejdspartnere: DTI (leder), Aarhus Universitet, Kbh Universitet, ByGrowers, Hjortebjerg, HortiAdvice, NB Data and Dansk Gartneri.Beskrivelse

    01/10-201730/09-2020

  9. KvaliRod - Forbedret kvalitet af rodfrugter med innovativ håndtering i vaskeriet

    Merete Edelenbos, Justyna Wieczynska & Ulla Kidmose

    Formålet med dette projekt er at forbedre kvaliteten og holdbarheden af rodfrugter i forsyningskæden gennem brug af innovativ håndtering i vaskeriet. Der er stigende problemer med råd af pakkede, økologiske og konventionelle rodfrugter i detailhandlen og hos forbrugerne og det sætter produktionen under pres. Gulerødder får let sorte overfladiske pletter og bliver slimede som følge af spredning af mikroorganismer på rødderne i vaskeriet, som så efterfølgende vokser på de pakkede rødder. Det begrænser de danske rodfrugtproducenters muligheder for at eksportere råvarer til fjernere lande som fx Kina, hvor der er stor efterspørgsel efter økologiske varer. Rodfrugter har i sig selv en lang holdbarhed med den begrænses af vask og polering efter høst og opbevaring ved stuetemperatur i detailhandlen. Projektets primære output er at nedsætte skaderne ved polering af rodfrugter, at udvikle og afprøve varmvandsbehandlingsmetoden som en miljøvenlig og skånsom dekontamineringsteknik samt at undersøge mulighederne for at bruge naturligt forekommende antimikrobielle stoffer til vask af rodfrugter i produktionen fx timianolie. Det forventes at ny innovativ teknik i vaskeriet kan reducere madspildet med 5 % i detailhandlen og med 30 % hos forbrugerne. Det vil ud fra et samfundsmæssigt synspunkt reducere klimabelastningen og forbedre ressourceudnyttelsen. Forbedret kvalitet og længere holdbarhed vil øge kundetilfredsheden og forbedre de danske virksomheders konkurrencekraft gennem øget produktion, effektivisering og eksport.
    Finansiering: Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
    Samarbejdspartnere: Limfjords Danske Rodfrugter, Gl. Estrup Gartneri A/S, Cabinplant A/S, SOBEC EMEA ApS, Airvention ApS, GASA Odense Frugt-Grønt a.m.b.a., ISI Food Protection ApS Beskrivelse

    01/10-201730/09-2021

  10. SmartGreen

    Carl-Otto Ottosen

    SMARTGREEN sigter mod at fremskynde bæredygtig grøn økonomisk vækst i Nordsøområdets væksthusindustri samtidig med at der skabes væsentlige miljømæssige fordele: mindre forurening, lavere CO2-udslip (15%) og mindre ressourceudnyttelse og potentielt også stigning i den lokale produktion på grund af kortere produktionstider (5%). Videnoverførsel er nødvendig for at opnå det politiske mål om at øge produktiviteten og reducere ressourceforbruget.
    Finansiering: ERDF Interreg NorthSea
    Samarbejdspartnere: SDU, LWK Hannover, IMBIO, Osnabürck Technical University, TNO, PCG, PCS and Lincoln UniversityBeskrivelse

    01/10-201731/12-2021

  11. Sprayless – Bekæmpelse af gråskimmelsvamp i jordbær ved ikke-kemiske metoder og derved reducere spild

    Marianne G. Bertelsen, Karen Koefoed Petersen, Roland W.S. Weber & Merete Brødsgaard Henriksen

    Gråskimmelsvamp er den hyppigst forekommende og ødelæggende sygdom hos de danske jordbærproducenter. Det fører til rådne bær både under dyrkningen på marken, i frugt- og grøntafdelingerne i supermarkederne og derhjemme hos forbrugerne. Mange bær må kasseres, og derved en dårlig forretning for producenterne.
    Jordbærproducenterne har i dag mulighed for at anvende nogle få typer af sprøjtemidler til at bekæmpe gråskimmel, men det tyder på at nogle jordbærplanter er angrebet af arter af gråskimmelsvampe, som har udviklet multiresistens mod sprøjtemidler. For at undgå et øget pesticidforbrug der alligevel vil være nyttesløst, er det vigtigt at der genereres mere viden om forebyggelse af gråskimmel svamp og udvikles metoder til at undgå resistente gråskimmelarter.
    Jordbærplanterne hos de danske producenter importeres hovedsagligt fra Tyskland og Holland, det undersøges i projektet om plantematerialet allerede er smittet med multiresistente gråskimmelarter inden de ankommer til Danmark.
    En anden del af projektet handler om at klarlægge den optimale brug af pesticider mod gråskimmelsvamp, hvor formålet er at reducere antallet og mængden af sprøjtninger og samtidig sikre, at sprøjtningerne er effektive.
    Finansiering: Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet
    Samarbejdspartnere: GartneriRådgivningen, I/S Lykkesholm (jordbæravler), Per Nielsen (jordbæravler), Lindflora ApS, SW Horto A/SBeskrivelse

    01/08-201731/07-2021