Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Internationalt samarbejde

EIT Food

Aarhus Universitet er core partner i EIT Food.

EIT Food er Europas førende initiativ inden for fødevareinnovation. EIT Food arbejder for at gøre fødevaresystemet sundere, mere bæredygtigt og pålideligt.

EIT Food består af et konsortium af nøgleaktører fra industrien, nyoprettede virksomheder, forskningscentre og universiteter fra hele Europa. Det er ét af otte innovationsfællesskaber oprettet af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), et uafhængigt EU-organ oprettet i 2008 med henblik på at skabe innovation og iværksætteri i hele Europa.

EIT Food har til hensigt at samarbejde tæt med forbrugerne for at skabe ny viden og teknologibaserede produkter, der i sidste ende vil udmunde i en sundere og mere bæredygtig livsstil for alle europæere.

EIT Food har oprettet RisingFoodStars Association, der fungerer som en paraply for nyoprettede agrifood-virksomheder med stort potentiale ved at støtte en udvalgt gruppe af nye virksomheder. RisingFoodStars Association er partner i EIT Food og tillader sine medlemmer at deltage i alle EIT Food-aktiviteter, hvilket bidrager til at opfylde EIT Foods strategiske mål.

Læs mere om EIT Food