MaInHealth – Om modermælkens sammensætning og dens indflydelse på spædbørns tarm-mikrobiota og metabolisme
MaInHealth (Maternal Infant Health) er et dansk forskningsprojekt, som søger at karakterisere modermælkens sammensætning af mindre molekyler (metabolitter) og mikroorganismer, samt at udlede om den specifikke sammensætning påvirker spædbarnets metabolisme og tarm-mikrobiota tidligt i livet. Tarm-mikrobiota dækker her over det miljø af mikroorganismer, der lever i et individs tarmsystem. I løbet af projektet vil modermælk fra cirka 200 mødre blive analyseret ved brug af forskellige analytiske metoder (proteomics, metabolomics og meta-genomics), mens urin, fæces og spytprøver fra de respektive spædbørn vil blive analyseret ved metabolomics og meta-genomics.
Vi håber derfor endeligt at bidrage til forståelsen for modermælks komplekse sammensætning, samt hvordan dette påvirker spædbarnets udvikling tidligt i livet og dennes tarm-mikrobiota.
MaInHealth er et forskningsprojekt under Aarhus Universitet, godkendt af den regionale videnskabsetisk komité med sagsnummer 1-10-72-296-18.
Du kan læse mere om projektets baggrund og formål her.