Baggrund for projektet

Dansk surkirsebæravl har tidligere været den største frugtkultur i Danmark, men er de senere år reduceret i omfang på grund af problemer med store årsvariationer i bæringen og lave priser. I 2009 var arealet med konventionel surkirsebær på 1875 ha og høsten på 14.820 tons. I 2010 var høsten kun 1610 tons og disse svingninger har løbende reduceret arealet med konventionel surkirsebær i DK. Arealet med økologisk surkirsebær er kun på 9 ha (Anon 2011a), men efterspørgslen på økologiske surkirsebær er stigende både nationalt og internationalt, og er en chance for at opnå merpriser for avlerne og differentiere sig på markedet. For at kunne dyrke surkirsebær sikkert økologisk er nye sorter med meget større modstandsdygtighed mod sygdomme og skadedyr nødvendigt.  I den konventionelle dyrkning vil nye sorter, der giver et mere sikkert udbytte fra år til år samt har høj bærkvalitet med god farve og indhold af stoffer sat i forbindelse med sundhedsbevarende egenskaber kunne bidrage væsentligt til forbedret økonomi for avlerne. Nye robuste sorter er derfor stærkt efterspurgt for at give nye miljøvenlig og økonomisk bæredygtige muligheder i surkirsebær.

Årslev har fra 2004 til 2009 gennemført et forædlingsprojekt i surkirsebær og krydset de mest bæringssikre sorter og sorter med den højeste frugtkvalitet fra DK og Europa (Kristiansen og Jensen 2005, Kristiansen og Jensen 2009). Årslev har siden 2007-2008 haft en samling på ca. 3500 frøplanteafkom fra disse krydsninger udplantet i enkelttræsplot. Disse træer er vurderet første gang i 2007 og 2008 (Anon 2011b) og igen i sommeren 2011 for en række vigtige egenskaber vedr. vækst, sundhed og bærkvalitet.

I 2011 har træerne ikke været sprøjtet om sommeren og sammen med det fugtige vejr har det givet særlig gode muligheder for at vurdere træernes sundhed og modtagelighed for revnedannelse mm. i en simuleret økologisk dyrkningssituation. Der er indledende udpeget 35 kloner som værende særlig interessante og disse er karakteriseret for en række egenskaber, fotos er taget af træer og bær og bærprøver er høstet i august 2011 til nærmere analyser forud for endelig udvalg af kloner. En nærmere analyse af disse samlede data vil medføre udpegning af de 21 mest interessante kloner, som vil være interessant at opformere og teste videre i et sammenlignende sortsforsøg sammen med de bedste 2 eksisterende sorter. Ud fra denne afprøvning vil det være muligt at udpege de nye kloner med høj modstandsdygtighed mod sygdomme, høj bærkvalitet og med større bæringssikkerhed, som erhvervet bør afprøve fremadrettet. Muligheden for fremtidig differentiering af anvendelsen og kvaliteten af surkirsebær vil blive inddraget i vurderingerne.

 

Indhold

Årslev gennemfører ud fra de allerede indsamlede data (2007-2008 og 2011) og en analyse af de nye indsamlede bær for sukker, syre og farve en endelig udpegning af de 21 mest interessante kloner og udpeger 2 relevante reference sorter, som de bedste fra erhvervet lige nu. Konsulent på surkirsebær Bjarne H. Pedersen fra Frugt og Grøntrådgivningen vil deltage i analysen i forbindelse med udpegningen. Der klippes podekviste i Årslev fra det ene træ, der findes af hver af klonerne og disse opformeres hos Vesterskovgård Planteskole i vinter-foråret 2012. Træerne leveres til Årslev og plantes i dels det økologiske værkstedsareal og dels på konventionel areal. For at sikre at de nye kloner vurderes sikkert og udelukke grundstammebaserede problemer, anvendes 3 forskellige grundstammer, som har vist mere lovende resultater end Colt i forhold til konstant bæring og stort udbytte og som giver svag til mellem vækstkraft. Forsøgene dyrkes økologisk henholdsvist konventionelt med de af erhvervet almindeligt benyttede metoder. 

I år 2 og 3 registreres tilvækst, træform, modtagelighed for blad sygdomme (kirsebærbladplet), kræft, blomstringstidspunkt, modningstid, frugt udbytte/træ og gns. frugtstørrelse, frugtkvalitet (sukker (Brix), syre og farve (anthocyanin indhold). Frugtens kvalitetsegenskaber, eks revnetilbøjelighed, udtørring, angreb af svamp eller insekter karakteriseres for klonerne og sammenlignes med eksisterende sorter.

Resultaterne analyseres og de 3-5 mest interessante kloner udpeges rettet enten mod økologisk produktion eller mod konventionel dyrkning.

Ved projektafslutning i år 3 beskrives resultaterne af de 2 års dyrkningsforsøg i relation til kloner, grundstammer og økologisk kontra konventionel dyrkning. Foreløbige vurderinger af sortsmuligheder angives og sættes i relation til muligheden for fremtidig øget økologisk produktion af surkirsebær.

Det forudses at fuldt udbytte først vil være til stede efter yderligere nogle års dyrkning. Der kan derfor være ønske om at kunne gennemføre yderligere målinger ud over dette projekts løbetid for at give mere sikkert grundlag for endelig vurdering. Det forventes dog at være muligt efter de 2 års dataindsamling at kunne reducere antallet af kloner fra de 23 til måske 8-10 af de mest lovende kloner, hvilket vil gøre den videre afprøvning af klonerne billigere og målrette dem mod enten økologisk eller konventionel produktion. På dette tidspunkt vil det ligeledes være interessant at udvide en afprøvning til flere avlere forskellige steder i landet for at sikre sorternes regionale robusthed.      

 

Forventet udbytte af projektet

Projektet vil analysere de i 2011 indsamlede bærprøver og bearbejde indsamlede baggrundsdata og udpege de 23 mest interessante kloner til afprøvning. Disse opformeres, etableres i forsøgsplantninger og dyrkes med økologiske og konventionelle metoder. Vigtige egenskaber for produktion af surkirsebær bliver evalueret. 

Projektet vil identificere og dokumentere egenskaberne hos de 3-5 mest lovende nye kloner til henholdsvis økologisk dyrkning og konventionel dyrkning. Disse anbefales til videre afprøvning hos avlere.

Kvalitet, sundhed og udbytteforhold vil blive sat i forhold til eksisterende sorter og forventninger til muligheder for øget økologisk produktion og mere sikker konventionel produktion med bedre bærkvalitet vurderes. 

Projektet forventes at give mulighed for fremadrettet at øge den danske økologiske surkirsebær produktion markant og dermed potentielt få en stor markedsandel for økologiske kirsebær i Europa og gøre konventionel dyrkning mere økonomisk og miljømæssig bæredygtig således at arealreduktionen kan vendes til en ny fremgang.