I 2016 blev der produceret mælk på lidt over 3000 bedrifter, der i gennemsnit havde 180 malkekøer (L&F, Fakta om Erhvervet, 2017). Dette giver mulighed for, at variationer i den enkelte bedrifts produktion kan manifestere sig i den samlede mejerimælk i siloperspektiv. Desuden kan de stigende bedriftsstørrelser muliggøre specialproduktion og afregning mhp. specifikke kvaliteter og råvareudnyttelse.

Mælkens iboende variation rummer både muligheder og udfordringer – nemlig muligheder for differentiering, og udfordringer med variationer i produktionen, som skyldes mælkeråvaren. En stigende andel af den producerede mælk anvendes til højt specialiserede produkter som modermælkserstatning, der kræver en meget veldefineret sammensætning, og hvor selv små variationer i mælkens sammensætning bevirker, at recepterne for de højtspecialiserede produkter skal revideres. Viden om variationsbredden gør det muligt at tage højde for variationer i mælkens sammensætning og løbende tilpasse forarbejdningsprocessen, så man altid opnår optimal sammensætning i slutproduktet.