Aarhus University Seal

Formål

 

Overordnet formål:
Det overordnede formål er at identificere fænotypiske og genetiske markører for mælkens sammensætning med henblik på at inddrage nye specifikke mælkekvalitetsegenskaber i det fremtidige avlsarbejde hos kvæg.

Det overordnede formål med projektet er at identificere fænotypiske og genetiske markører for mælkens sammensætning med henblik på at kunne inddrage nye specifikke mælkekvalitetsegenskaber i det fremtidige avlsarbejde hos kvæg. 

For at sikre en effektiv inddragelse af nye mælkekvalitetsegenskaber i avlsarbejdet skal egenskaben være genetisk bestemt og den skal være nem og billig at registrere fx i forbindelse med det normale nationale registreringsarbejde (RYK). Den hurtige udvikling indenfor DNA chip teknologien betyder at vi nu kan få en meget præcis bestemmelse af koens genetiske baggrund. For at udnytte dette i avlen er der et stort behov for at rette blikket mod bedre og mere præcise måder at bestemme koens fænotype. Dette er netop hovedfokus i det nye projekt, der undersøger om man kan anvende en hurtigmetode til en nemmere bestemmelse eller forudsigelse af ønskede mælkekvalitetsegenskaber.

Udvikling af en hurtigmetode er helt central for at verificere de fundne markører i relation til mælkekvalitet i den aktuelle avlspopulation og vil dermed gøre det muligt gennem både avlsmæssige og managementmæssige tiltag at kunne producere en mælkeråvare med ønsket sammensætning og potentiale for yderligere differentiering og merværdi.

 

Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden.