Andelen af AMS-besætninger er stigende, og i dag kommer ca. 26% af al dansk mælk herfra. Samtidig er det velkendt, at koncentration af FFA i mælk, der kommer fra AMS, er højere end de fleste andre malkesystemer. En høj koncentration af FFA forårsager harsk smag i mejeriprodukter. Nærværende forskningsprojekt vil finde fodringsstrategier til at reducere frie fedtsyrer (FFA eller syregrad) i mælk.
I et nyligt studie fandt vi, at økologiske besætninger producerer mælk med markant lavere FFA-indhold end i konventionel leverandørmælk uafhængigt af malkesystem. Denne forskel må skyldes en anderledes fodring hos økologer. Vi ved desuden fra tidligere og igangværende projekter, at malkefrekvensen har indflydelse på akkumuleringen af FFA i mælk. Samspillet med malkefrekvens og fodring er dog ikke entydigt klarlagt.
De danske projektaktiviteter vil undersøge sammenhængen mellem fodring, malkefrekvens og FFA i mælken fra 120 udvalgte AMS-besætninger, hvor oplysninger om foderforbruget, herunder typen af kraftfoder indhentes. Desuden indsamles prøver af tilskudsfoderet, som analyses for fedtsyreindhold. Malkefrekvensen og ydelsesdata for besætninger leveres af AMS-firmaerne. FFA vil blive målt med Milkoskan 6000, og for et antal besætninger vil der også blive analyseret med BDI-metoden, så metoderne kan sammenholdes.
Ved SLU i Sverige vil blive udført et kontrolleret infusionsforsøg med fistulerede køer, hvor der gives forskellige mættede fedtkilder, samt et fodringsforsøg hvor forskellige niveauer af umættet fedt anvendes. Dette giver en dybere forståelse for effekten af foder og vil bidrage markant i analysen af de effekter, der observeres i de danske besætningsundersøgelser. Mælken vil blive analyseret for fedtsyresammensætning, FFA, krystallisationsegenskaber og fedtkuglestørrelse. Disse analyser laves i samarbejde mellem Danmark og Sverige.
Projektet bygger bl.a. på resultater fra det tidligere forskningsprojekt: Forbedring af mælkekvaliteten fra automatiske malkesystemer gennem udstyrsoptimering
