Aarhus University Seal

Robuste sorter af spiseløg til økologisk og konventionel produktion

Målet med projektet er at undersøge om der blandt de nye sorter af spiseløg (såvel navngivne som nummersorter) findes sorter, der er mere modstandsdygtige og robuste end de nuværende sorter til dyrkning både under forhold hvor brug af bekæmpelsesmidler ikke er tilladt (økologisk) og under forhold hvor effektive bekæmpelsesmidler er begrænset (konventionel).      


Resultater

Sorter af gule spiseløg i 2021 (PDF)
I 2021 og 2022 blev der gennemført et forsøg med det formål at sammenligne dyrkningsværdien af nye sorter af gule spiseløg. Løgsorterne blev dyrket ved Institut for Fødevarer på forsøgsmarkerne i Årslev. Der blev dyrket ni konventionelle og otte økologiske sorter i forsøgsparceller med fire replikater af hvert parcel. Derudover blev de konventionelle sorter dyrket både med og uden sprøjtning mod løgskimmel. Løgene blev dyrket i 2021, tørret og opbevaret på kølelager over vinteren og i 2022 blev de sorteret efter størrelse og vejet.