Projekttitel: ”Kål og rodfrugter 2”
Bæredygtig udnyttelse af gamle, frøformerede danske grønkål, knoldselleri, kålrabi, og rosenkål. Udvælgelse, dyrkningsforhold, kulturhistorie, anvendelse og formidling.
Projektperiode: 1. august 2009 til 31. december 2011.
Kort beskrivelse af projektet:
I sidste ansøgningsrunde blev der givet støtte til at se på hvidkål, kålroer og gulerod (se projektbeskrivelsen for kål og rodfrugter 1), men der er mange andre vigtige frøformerede kål og rodfrugter. Det er også nødvendigt at se, om der blandt grønkål, knoldselleri, kålrabi og rosenkål er sorter, der er velegnede til miljøvenlig dyrkning og som råvarer til nutidige fødevarer. Resultaterne vil kunne ajourføre NordGens database og dermed gøre beskrivelsen af disse sorter mere fyldestgørende. Institut for Havebrugsproduktion har i mange år haft et tæt samarbejde med NordGen og stået for dyrkning og beskrivelse af danske sorter, men det er kun morfologiske data og ikke deres dyrkningsmæssige egenskaber og sorternes kulturhistorie, som er registreret. I forhold til den første ansøgning om ”Kål og rodfrugter” har vi valgt at inddrage endnu en samarbejdspartner, nemlig Frilandsmuseet i København. På den måde dækker vi ikke kun Jylland og Fyn, men også Sjælland – budskabet kommer længere ud. Udover at vi får fat på et bredere publikum, vil de oplysninger om dyrkning, som kommer fra alle stederne, styrke beskrivelsen af sorterne.
I grønkål, knoldselleri, kålrabi og rosenkål afprøves hele NordGen’s samling af danske sorter. Planterne dyrkes efter økologiske retningslinier i Årslev i både i 2010 og 2011, for at sikre sig det bedste udgangspunkt for at udvælge de mest lovende med hensyn til miljøvenlig dyrkningsværdi og råvarekvalitet. Nogle skadevoldere er mere dominerende ét år end et andet. Derudover betyder vejret meget for sorternes udvikling. Årsforskelle i klima og skadedyrstryk nødvendiggør dyrkning i mindst 2 år.
Råvarekvaliteten bedømmes ved høst, dels af Kokkelandsholdet som arbejder meget med ’Det Nordiske Køkken’ og dels ved smagstest på åbent-hus dage. På Frilandsmuseet og Landbrugsmuseet har de et arbejdende køkken, hvor der tilberedes og laves smagsprøver af grønsagerne som en del af den almindelige kulturhistoriske formidling på museerne.
Der udvælges 3-5 sorter af hver grønsag til dyrkning i Den Økologiske Have (Odder), Dansk Landbrugsmuseum (Gl. Estrup) og på Frilandsmuseet (København). Nogle bliver de samme, andre vælges, fordi de har en god historie, og andre igen fordi publikum på den måde får mulighed for at se, hvor forskellige sorterne kan se ud. Dvs. vi har et blikfang, som gør det nemt og spændende at formidle, hvorfor det er så vigtigt, at vi passer på og bevarer de plantegenetiske ressourcer.
Dansk Landbrugsmuseum vil fortsætte arbejdet med den kulturhistoriske dimension af de nyvalgte arter og sorter. I arbejdet med det første kål og rodfrugtprojekt viser det sig, at det er vigtigt at få koblet de nye arter på, fordi der er beskrevet mange spændende ting om disse arter i de gamle danske kogebøger. Gamle opskrifter bør afprøves på udvalgte sorter og efterfølgende i samarbejde med Kokkelandsholdet justeres, så de kan bruges i forhold til nutidens forbrugere. Frilandsmuseets historiske vinkel lægger vægt på at vise sammenhængen mellem køkkenhaven og de bygninger, de har på stedet. På den måde supplerer de to museer hinanden og giver historien om grønsagerne en bredere vinkel.
For de nye arter vil der på deres optimale tidspunkt blive holdt åbent hus i Årslev både i 2010 og 2011. I 2010 har Den Økologiske Have arrangeres de gamle sorter dag, hvor hvidkål, gulerod og kålroer er hovedemnet – det vil blive udvidet med de nye arter. I 2011 arrangeres en temadag på såvel Dansk Landbrugsmuseum og på Frilandsmuseet.
Der vil via fagblade, haveblade, internettet, grøn viden m.m. blive fortalt og skrevet om arterne, om betydning af at bevare og bruge sorterne samt selvfølgelig om kulturhistorien. I alt forventes mere end 15 publikationer o.lign. I det første ”kål – og rodfrugt” projekt blev der lavet en hjemmeside, hvor oplysninger om arrangementer, artikler m.m. kan findes, og der er links til samarbejdspartnernes hjemmesider. Denne hjemmeside anvendes selvfølgelig også i dette projekt.
