Det er populært at spise kål, både fordi det er sundt, men især også fordi kål er en del af den aktuelle trend omkring det ny nordiske køkken, hvor det handler om at anvende friske lokale råvarer, og bruge dem i nye og originale retter, som bliver lavet med inspiration fra fortidens madlavning. Inden for den enkelte grønsagsart er der en enorm diversitet, der ved en nærmere udredning, vil kunne føre til en mere bæredygtig udnyttelse både dyrknings- og kvalitetsmæssigt. Formålet med projektet er at undersøge gamle danske sorter af spidskål og broccoli for deres egnethed til miljøvenlig dyrkning og som råvarer til nutidige fødevarer. Resultaterne ajourføres i NordGens database med fyldestgørende beskrivelser, der vil være med til at sikre en bæredygtig udnyttelse af de gamle sorter. Den økologiske producent Aarstiderne indgår i projektet, hvilket er med til at sikre dyrkningsudbredelse af de gode sorter, samtidigt med at budskabet når ud til forbrugerne. AgroTech indgår med ekspertviden omkring gamle danske sorter.

 

Målsætning: Formålet er at undersøge gamle danske sorter af spidskål og broccoli for deres egnethed til miljøvenlig dyrkning og som råvarer til nutidige fødevarer.

Mål:

• Udvælge 3-5 lovende sorter af spidskål til miljøvenlig dyrkning
• Udvælge 1-2 lovende sorter af broccoli til miljøvenlig dyrkning
• Formidle viden om de gamle danske sorter af spidskål og broccoli

 

Ansøger: Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet er en forskningsinstitution, hvor et af fokusområderne er en effektiv plantebaseret fødevareproduktion, der reducerer påvirkningen af miljøet og den omgivende natur, og samtidig sikrer produktkvaliteten.

Institut for Fødevarer har i tidligere ansøgningsrunder undersøgt andre kål og rodfrugters egnethed til miljøvenlig produktion i demonstrationsprojekter. Der er således givet støtte til at se på hvidkål, kålroer og gulerod (J. Nr. 3680-08-019), grønkål, knoldselleri, glaskål og rosenkål (J. nr. 3680-09-32) og majroer, radiser og rødkål (J. nr. 3680-10-52). Vi har derfor stor erfaring i at vurdere grønsags sorters egnethed til miljøvenlig produktion. Resultater og beskrivelse af tidligere forsøg findes på hjemmesiden www.kaalogrodfrugter.dk. Desuden findes der oplysninger om projekterne på http://fortidensfro.blogspot.dk/. 

　

Baggrunden for projektet: Udfordringer og behov: Aktiv brug af de gamle danske sorter er den bedste form for bevaring og udnyttelse af de gamle danske frøformerede sorter. I NordGen er der flere danske frøformerede spidskål og broccoli, som aldrig er blevet dyrket og afprøvet for deres værdi under miljøvenlig dykning, samt deres egnethed til nutidige fødevarer. Resultaterne fra dyrkningen og smagsopgørelserne, samt historien vil kunne ajourføre NordGens database, og dermed gøre beskrivelsen af disse sorter mere fyldestgørende.

Projektdeltagernes kompetencer for at gennemføre projektet og arbejdsopgaverne:

Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet (se pkt. 3)

Aarstiderne er ud over at være økologisk producent også forbrugernes bindeled ud til grønsagsavleren. Økologi er et vigtigt omdrejningspunkt, og der er fokus på produktion af kvalitetsprodukter med mindst mulig miljøbelastning. Sortimentet er bredt, og der gøres meget ud af, at formidle om grønsagernes oprindelse.

Forsker Gitte Kjeldsen Bjørn, AgroTech (tidligere Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet) har i mange år haft et tæt samarbejde med NordGen, og stået for forsøgene med beskrivelsen af de danske grønsagssorter. Hun har arbejdet med de gamle danske sorter siden 1995, og sidder i NordGens arbejdsgruppe for Kartofler, Grønsager, Krydderurter og Medicinalplanter. Hun er den i Danmark som har størst kendskab til afprøvning af grønsager. Derfor er de kompetencer hun besidder vigtige for projektets gennemførelse.

 

Aktiviteterne: Formålet er at undersøge gamle danske sorter af spidskål og broccoli for deres egnethed til miljøvenlig dyrkning og som råvarer til nutidige fødevarer.

 

Aktiviteter:

I broccoli og spidskål afprøves hele NordGen’s samling af danske sorter. Planterne dyrkes efter økologiske retningslinier i 2013 og 2014 ved Aarhus Universitet Årslev, for at sikre sig det bedste udgangspunkt for at udvælge de mest lovende sorter til miljøvenlig produktion og råvarekvalitet. Der dyrkes to hold af både broccoli og spidskål ved Aarhus Universitet Årslev i både 2013 og 2014, da der blandt sorterne vil være nogle der er bedst egnede til tidlig kultur, andre til senere kultur.

Nogle skadevoldere er mere dominerende ét år end et andet. Derudover betyder vejret meget for sorternes udvikling. Årsforskelle i klima og skadedyrstryk nødvendiggør dyrkning i mindst 2 år. I 2013 og 2014 dyrkes 3-5 udvalgte sorter hos Aarstiderne. Ud fra de to års resultater ved Aarhus Universitet Årslev udvælges 1-2 sorter af broccoli og 3-5 sorter af spidskål, som har været så lovende, at de er værd at dyrke i lidt større skala, som i 2015 udelukkende dyrkes hos Aarstiderne. I 2015 dyrkes sorterne hos Aarstiderne både i Barritskov og Krogerup. Hvis sorterne stadigvæk klarer sig godt, har en interessant historie og eller/udseende, så vil Aarstiderne tage dem i produktion, så deres kunder kan købe dem.

For de valgte arter vil der på deres optimale høsttidspunkt blive afholdt Åbent Hus dage ved både Aarhus Universitet Årslev i 2013 og 2014 og Aarstiderne i 2013, 2014 og 2015. Der laves smagstest på de ovennævnte Åbent Hus arrangementer.

Hos Aarstiderne vil der i forbindelse med andre formidling- og oplevelsesarrangementer blive fortalt om projektet, og de besøgende vil få mulighed for at smage på sorterne.

Der vil via fagblade, havebladet, praktisk økologi, internet m.m. blive fortalt og skrevet om arterne, om betydning af at bevare og bruge sorterne, samt selvfølgelig om kulturhistorien. I alt forventes ca. 14 publikationer. Der er lavet en hjemmeside www.kaalogrodfrugter.dk, hvor oplysninger om arrangementer, artikler m.m. vil blive lagt ud, og der vil selvfølgelig også være links til samarbejdspartnernes hjemmesider. I forbindelse med andre arrangementer vil Aarhus Universitet Årslev, Aarstiderne og AgroTech inddrage projektet, og på den måde formidle vigtigheden af at bevare vores gamle danske sorter, og vise dem hvor stor mangfoldighed der er både i udseende og smag.

 

Resultater:

Det forventes, at demonstrationsprojekterne vil få en meget positiv effekt på de mange gæster, som besøger henholdsvis, Institut for Fødevarer og Aarstiderne. Alle de arrangementer og tiltag, som er besluttet i projektet, vil øge opmærksomheden om de gamle sorter og vise, hvor stor betydning det har at bevare og bruge dem. Netop kombinationen af oplysning og oplevelser, hvor gæsterne ser, dufter og smager afgrøderne, forventes at få dem til at bruge de nye erfaringer derhjemme. Forædlingsfirmaerne er via de første Kål- og rodfrugtprojekt blevet interesseret i at følge dette projekt for at se, om der kunne være noget spændende materiale. Der sælges generelt flere rodfrugter, og derfor er interessen for disse blevet endda meget stor. Dette følges op af andre projekter i Institut for Fødevarer’s regi. Aarstiderne vil bruge erfaringer i projektet til at beslutte om nogle af de gamle sorter skal dyrkes i større skala, så deres kunder kan købe dem.

• Udvalgt 3-5 lovende sorter af spidskål til miljøvenlig dyrkning

• Udvalgt 1-2 lovende sorter af broccoli til miljøvenlig dyrkning

• Formidlet viden om de gamle danske sorter af spidskål og broccoli